Den Naturvidenskabelige Legestue

Information
Arrangementer
Projekter
Media
Medlemmer
Kontakt

Superledning

En superleder er et materiale, som under vis kritisk temperatur kan lede strøm super godt (faktisk perfekt). Dette vil sige, at der kan løbe strømme igennem en superleder uden noget som helst tab – overhovedet. Superledning er en meget fascinerede effekt, som giver anledning til et væld af sære fænomener. Eksempelvis kan man, som vist på billedet ovenfor, få en superleder til at svæve over en magnet.

Superledere eksisterer i to udgaver – såkaldt type 1 og type 2 – som hver især giver anledning til forskellige fænomener. Der er en meget stor og smuk (kvantemekanisk) teori, der forklarer type 1-superledere (teorien udløste en nobelpris), men selv i dag er der endnu ikke udviklet en tilfredsstillende teori for hvad der foregår i type 2-superledere.

Projekt i Legestuen

Superledere lægger op til en lang række interessante forsøg. Hvis du er gymnasieelev eller lignende og skal til at i gang med et projektarbejde – f.eks. SRP – og synes, at superledere lyder interessante, tilbyder vi i Den Naturvidenskabelige Legestue at fungere som vejledere på et sådant projekt.

Du får muligheden for at komme ind på Niels Bohr Instituttet og udføre forsøg i den Naturvidenskabelige Legestue med hjælp fra fysikstuderende legestuemedlemmer. Disse studerende vil fungere som medvejledere til dit projekt, sideløbende med din egen lærer.

Du kan læse mere om dette projekt i denne forsøgsbeskrivelse, som vel at mærke kun er et eksempel på et forsøg. Din endelige forsøgsbeskrivelse udformes i samarbejde med dig selv og din lærer.

Fanger dette projekt din interesse, kan du sende en mail til Legestuen